Vinteren 2025-26 ved Faxe Å, Hovby Eng

Jeg har foretaget ni ture til området i løbet af de tre vintermåneder. Vandstæren ses stort set hver gang, da det er et ideelt sted at fouragere. Et par bjergvipstjerter holder også til i området, som på samme vis som vandstæren, finder deres føde i åen. Ud over disse to arter, der som trækfugle forlader stedet når det bliver forår, så bød denne vinter også på muligheden for at se den ellers meget sky fugl, vandriksen. Den opholder sig normalt skjult i rørskoven, men tvinges ud hvor der fortsat er åbent vand, for fødesøgning, når frosten bider sig fast.

På mine ture benyttede jeg mig af at lægge mig ved åen – i den stilling lader fuglene sig ikke forstyrre, samtidig med, at det er til at få nogle billeder af livet i og ved vandet – i øjenhøjde. Ud over livet i åen, så giver den relativt korte tur rundt på Hovby Eng, også fine muligheder for at opleve fugle- og dyrelivet.

Billeder af de forskellige arter jeg har mødt denne vinter, kan ses i galleriet.

Vandstær
Vandrikse, Faxe Å.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *